Supervision til andre faggrupper

Jeg tilbyder supervision for andre faggrupper. Supervision er et værktøj der typisk bruges i de sociale fag, hvor man bruger sig selv som person i sin problemløsning. De sociale fag stiller særlige krav til hvordan man bruger sig selv i relationer, og derfor ser man også at konflikter eller udfordringer i arbejdet opleves som personlige. Det stiller store krav til den indsats man gør for sine medarbejderes og egen trivsel. Supervision er et værktøj man bruger til at imødekomme de krav, og sætte fokus på både faglighed og trivsel.

Supervision er til dig der vil opnå:

  • Øget faglighed
  • Højere trivsel
  • Bedre problemløsning

De faggrupper jeg typisk har i supervision er Pædagoger, lærere, social- og sundhedspersonale, sygeplejersker og lignende personale hvor relationer er en del af hverdagen. Supervision foregår enten individuelt eller i grupper på op til 5 deltagere.

Supervision for faglighed med ACT (acceptance and commitment therapy)

ACT er en tilgang der kan komme i spil i alle situationer hvor vi arbejder med andre mennesker, ikke kun i terapilokalet. Jeg har fx supervision med hjemmehjælpere der træner ACT som et værktøj til at møde deres borgere mere empatisk, og med en større faglig kompetence for at forstå borgeres behov og adfærd. De samme værktøjer træner jeg også med pædagoger, lærere, fysioterapeuter, læger og sygeplejersker. I alle fag hvor vi møder andre mennesker, og hvor der er behov for at forstå menneskets adfærd, har ACT metoder og værktøjer der er relevante.

Med fysioterapeuter har jeg fx trænet metaforer og øvelser de kan lave med deres klienter, for at hjælpe med de psykiske elementer af et sundt liv. Det kan være psykiske barrierer for et vægttab eller et rygestop. At have værktøjer fra ACT har i disse situationer hjulpet med at forstå de barrierer og arbejde sig igennem dem. Med hjemmehjælpere har jeg trænet værktøjer til at forstå borgerens livssituation i forhold til værdighed og de kilder til glæde den enkelte borger har at arbejde med, også i livets sidste tid.

ACT og træning af psykologisk fleksibilitet er helt konkrete måder at blive bevidst om hvad man gør i sit arbejde med andre mennesker, og gøre mere af det der virker og skaber værdi.

Supervision for trivsel og bedre problemløsning

I supervisionen fokuserer vi på din trivsel, og din problemløsning i arbejdet. Vi taler om hvordan det påvirker dig at udføre dit arbejde, og bruger konkrete situationer til at træne meningsfuld problemløsning. Supervision baseret på Acceptance and Commiment Therapy (ACT) har som formål at træne psykologisk fleksibilitet. Studier af psykologisk fleksibilitet indikerer netop at psykologisk fleksibilitet er med til at reducere stress, øge trivsel, og hjælpe med problemløsning.

Supervision er både en ydelse jeg tilbyder for individder og for arbejdspladser. Fordelen ved at indgå et samarbejde som en arbejdsplads, er at personalet får et fælles sprog for hvordan man arbejder med trivsel og problemløsning. Hos mine samarbejdspartnere kommer jeg også på besøg engang imellem og taler om de udfordringer der gentages til supervisionen, således at arbejdspladsen kan arbejde systematisk med trivslen.

Er du interesseret i supervision? Tøv ikke med at kontakte mig, så kan vi aftale en ramme der passer til dig eller jer.

{ "@context": "http://schema.org", "@type": "PsychologicalTreatment", "name": "Stress terapi", "description": "Personlig og effektiv stress terapi ved Psykolog Jeppe Schultz. Tilbyder skræddersyede løsninger til håndtering og forebyggelse af stress, baseret på videnskabeligt begrundede metoder.", "provider": { "@type": "PsychologicalTreatment", "name": "Psykolog Jeppe Schultz", "image": "https://jeppeschultz.dk/wp-content/uploads/2023/01/kvadrat.jpg", "address": { "@type": "PostalAddress", "streetAddress": "Langelinie 29, 1. Sal", "addressLocality": "Odense M", "postalCode": "5230" }, "email": "psykolog@jeppeschultz.dk", "areaServed": "Odense", "languagesSpoken": [ "Danish", "English" ], "paymentAccepted": "Sygeforsikring Danmark", "parking": "Parking available" }, "serviceType": "Samtaleterapi", "serviceAudience": { "@type": "Audience", "audienceType": "Individer, der søger terapi for stress" }, "areaServed": { "@type": "City", "name": "Odense" }, "url": "https://jeppeschultz.dk/samtaleterapi/stress/" }